Nytænkning af smørrebrødet

Smørrebrød er en traditionsrig, dansk spise og måske endda noget af det, vi danskere er mest kendte for. De seneste år har dygtige og nytænkende kokke reformeret den danske nationalspise og gjort den til en gastronomisk smagsoplevelse.

Denne gastronomi vil vi gerne udforske sammen med dig, og derfor byder vi velkommen til nogle lærerige timer i køkkenet hos KEN Storkøkken i Aarhus d. 7. august 2019, hvor ord som innovation, kreativitet, nytænkning og diversitet sætter rammerne for, hvad der skal kreeres i køkkenet.

Til arrangementet vil KEN Storkøkkens dygtige inspirationskok, Liselotte Kira Gregers Andersen, guide dig igennem smørrebrødsuniverset. Du vil blandt andet blive introduceret for asiatisk- og italienskinspireret smørrebrød, vegansk smørrebrød og inspiration til integrering af aktivt kul.

Vi garanterer, at du går hjem fra kurset med ny inspiration og teknikker til at kreere smukt og kreativt smørrebrød, der vil imponere dine gæster både på syn og smag.

Tilmeld dig via din konsulent – først til mølle!

Info

Workshop: Kreativt Smørrebrød

Dato: Onsdag d. 7. august

Tid: Kl. 14.00-17.00

Pris: GRATIS for op til 2 personer fra samme køkken (derefter 500 kr. per person.)

Sted: KEN Storkøkken, Runetoften 15-17, 8210 Aarhus V

Tilmeldingsfrist: 31. juli 2019